lørdag den 27. februar 2010

Big Candy Night Out

Så sidder vi her med en hel gryde slik og hygger helt vildt. Det er meget lørdag i dag og Benedikte er på besøg og har været inde og se (min) forestilling (Woyzeck). Om lidt skal bjørnen falde og så varer det desværre ikke så længe før Benedikte skal med toget til Århus igen (øv).

onsdag den 24. februar 2010

TV DAG









Onsdag er min fjernsynsaften. Først "Hvad er det værd?" på DR1, siden "The good Wife" på tv2 og til slut "Dagens Mand". = God pakke!
Jeg har jo været udenlands, og kan nu, til min store skuffelse, kun finde billeder af garderobeskabet. SÅ NU! Nu har jeg feriebarn- min veninde Hanne er på besøg. Hun skal være her de næste seks uger (med sit canon spejlreflekskamera!)
Men altså, så skulle jeg jo pludselig "pose"- hvilket medførte en ukendt generthed og kejtethed. I ROCK!

Jeg er igang med at forberede fortælletime til mine 10 klassere i morgen. God gammeldags undervisning, hvor lærerinden læser højt, og eleverne tegner. Man bliver aldrig for gammel til historier, og det er måske også den nemmeste både, at præsentere 2000 års amerikansk historie på.

tirsdag den 23. februar 2010

Dagens Dolly Citat:

I'm not offended by all the dumb blonde jokes because I know I'm not dumb... and I also know that I'm not blonde.

Back in business

Vi snupper lige en dagens look... Endelig har jeg tid til at blogge lidt igen. Sidste uge var temmelig travl, da det var en såkaldt opløbsuge, med både dags-og aftenprøver. Lørdag havde vi et brag af en premiere og verdens bedste fest bagefter. Jeg var superskarp i tøjet, men nåede ikke at få taget billede. En af de nærmeste dage, hopper jeg lige i klunset igen, og får det foreviget. Idag har vi reservedag, dvs, vi spiller ikke for der er ikke solgt nogen billetter. Øv. Til gengæld kan jeg komme på Jomfru Ane Teatret i aften og se "Historien om Alt". 
...Og det jeg har på er en sweater fra Pa:nuu, sorte Cheap Mondays, 2 gamle bælter og røde Cheapos. 

fredag den 12. februar 2010

Evening star...




Hvis jeg skulle  i byen i aften, ville jeg tage det her kluns på. Helt nye sorte Cheap Mondays (of course) og en prikket oversize tee fra London med en skøn pailletstjerne midt på brystet. Til fødderne har jeg sørget  for 10cm høje wedges fra Forever 21 med masser af spænder. Jakken er en skøn fake fur til 35 kr i min nærmeste genner...  Men jeg skal ikke nogen steder i aften, for jeg skal på arbejde imorgen tidlig, ellers bliver jeg aldrig klar til den premiere. Jeg skal lige love for at det her projekt er at regne for en meget lang eksamen... Anywho, imorgen står programmet på at fremstille en hobbykniv med blod i, lave mærkater til alle de falske øl der bliver drukket og udregne et stablesystem så alle mine åndssvagt tunge cementsække ikke vælter hele tiden.

Nu er jeg gået igang med aftenens anden rom og cola, det er også lidt festligt når man hører mærkelige plader med didgeridoo og strubesang og andet godt. PS, det er Paul der har sat det på...

torsdag den 11. februar 2010

ynglingssmykket.....


ville bare lige lægge mit all time favorite smykke ud....:) tak mor og far for det fine ANKH.... nå ja og så har jeg også lige mine fine perleøreringe på som jeg fik i 25 års gave af mine veninder... også tak for dem..:) godnat fra århus.

onsdag den 10. februar 2010

hvad er.... ???




åh ha... har haft en dum dag. hovedpine med hovedpine på..:( men helt dum har den ikke været, for på min vej hjem fra skole faldt jeg over denne kjole.... synes ved føste øjekast at den bare var så flot, og lidt speciel og den sidder virkelig fint på mig, så købte den, men er nu blevet i tvivl. Er den for mærkelig og slet ikke mig. Den har skulderpuder (love it) og sådan en fin åbning på ryggen, og så det her mærklige mønster. er den fin??? har brug for nogle kyndige øjne til at fortælle mig om den vil være fab eller flop til en bytur..:)
savner jer misser.

søndag den 7. februar 2010

Life in techni-color

På sådan en grå februar-søndag skal livet spices lidt op. Så på med Jane Fonda-outfittet og ud i verden. Her har jeg lilla Criminal Damage jeans, ternet cardigan fra H&M, pink cardigan fra Cheap Monday, uldhætte fra Vero Moda, neonfarvet nittebælte, turkise benvarmere og en sløjfe af plastik. Skoene er fra Etnies.
Paul og jeg har holdt kulturel søndag med æg og bacon (meget politisk ukorrekt) til at starte med, så en tur på Utzon Centret for at se på arkitektur og "Reolen i Landskabet" og spise vidunderlig æbletærte med udsigt over den frosne fjord, dernæst snusede vi rundt i Nordkraft og så gik vi i Biffen og så "Mary & Max", en meget sød og anbefalelsesværdig stop-motion film.

Rigtig god aften.

lørdag den 6. februar 2010

Astro-neat...

Tog lige en tur rundt i Aalborgs genbrugsbutikker idag. Jeg føler mig nemlig heldig for tiden. Jeg fandt forskellige ting, bl.a. denne gule nederdel med lommer og lidt hulsøm. Den har jeg kombineret med en Astroboy-T-shirt, købt på TS, et børneelastikbælte med regnbue og mine sorte bikerboots.


Paul var lidt skeptisk til at starte med, men hvad synes I om looket?

fredag den 5. februar 2010

mine små skattebasser.




ja altså man må gerne blære sig og jeg vil gerne blære mig lidt med det som jeg bruger næsten allerflest penge på... nemlig stilletter...:) jubiii, de er flotte og får numsen til at så lækker ud... hæ hæ, man har vel numse...:) men nyd dem, det gør jeg hver dag...

finaly.... WOW...


Sådan der. endelig fik jeg taget det første billedet... det er faktisk ret svært lige at få det til at blive flot og flaterende. nå men altså så er det vist noget med at man skal skrive lidt om hvad man har på...

her har jeg lige netop idag invisteret i to ting. en lækker cowboy skjorte fra gina tricot og en stribet (man er vel med på moden) t-shirt... meget fint og helt perfekt til en skoledag. skal nok blive bedre til at tage billeder at mig selv når jeg engang imellem iføre mig et eller andet flot og fab..:)

Læder, Læder, Lækker




Så fik jeg sagt at jeg havde købt et par Malene Birger læderbukser (3399kr) og så blev jeg jo nød til lige at finde min gamle lædervest fra Gestuz frem.

Nå, men tilgengæld har jeg haft. hvad der ligner 6 FEDE undervisningstimer- de sløve drenge lyttede efter da vi beskæftigede os med Dogme 95 og "Festen". HÆHÆ, Fedt. Fedt at de ENDELIG gad noget, FEDT at jeg slap for at tale med store bogstaver, FEDT at have weekend.
Mindre fedt at sidde i Lunderskov, og bare vente på at jeg skal til fest med gamle venner i morgen...

God fredag aften, og god weekend.

torsdag den 4. februar 2010

JAJA













Så blev det også torsdag- og vi har idag holdt krisemøde på efterskolen. Der er for meget ballade. For mange eleverne der er oppe om natten. For mange der føler sig klemt af de "seje". For mange rygter der svirrer.
Til gengæld har jeg lavet frysepizza i aften. Lækkert- specielt med ekstra ost!
Iført stribet t-shirt, cowboysag og andet dims og gøgl.
God aften.

onsdag den 3. februar 2010

WATCH me....




En fotosession af alle mine flotte ure. :)

Dagens Dolly Citat:

"Du vil blive forbavset over, hvor meget det koster at se så billig ud"

Buksedragt vol.2


Se så har jeg også taget buksedragt på. Den er fra ASOS og købt på januar- udsalget. Tørklædet er et jeg har fundet i Oslo. De sjove knogle-øreringe er fra Pilgrim. De ligner at de er til stretchhuller, men det er ren snyd: der sidder små stikker inde i dem. Ellers har det været en udemærket dag på arbejde, selvom der godtnok er meget sne og jeg ikke lige var klædt på til at flytte de 20 mørtelsække der ankom til produktionen idag. But with a little help from a friend osv..

tirsdag den 2. februar 2010

22 1/2


Jeg har halvårsfødselsdag. En meget betydningsfuld dag. Derfor har jeg taget buksedragt på. Fra DjunaParis. Flot nyt, lidt ukendt dasnsk mærke. Den (buksedragten) er dejlig, og man føler sig på mange måde som en på 8 igen. (samtidig med selvfølgelig at føle sig über cool).

Nu høres der Analogik, mens jeg glæder mig over mine udsalgskøb. Et par Malene Birger læderbukser (jeps, nu købte jeg endeligt et par, Dagmar) OG DE ER FLOTTE! :) desuden et par andre småting, samt nogle øko-bluser. Dejligt!
Imorgen skal jeg male grafitti med mine elever. JAJA, kom ikke og si´at vi ikke tænker ud af boxen i det danske skolesystem!

God aften- med ønsker om en rolig nat.

mandag den 1. februar 2010

Skottelotte..

Har haft en fortumlet dag på job hvor en skuespiller brækkede foden og måtte erstattes. Plus en anden lå med influenza og en tredje hvis barn var syg osv.... Men det blev en dag alligevel for jeg var forberedt til strabadserne i mine flotte bukser som jeg fandt i en udklædningskasse i en genbrugs i lørdags, vera pelle sko, købt for 30 kr i en anden genbrugs. Skjorten er fra Weekday og fundet på Trendsales (hvor jeg stadig køber meget af mit tøj, selvom stedet efterhånden er oversvømmet af erhvervsdrivende). Tørklædet har jeg fået af min mor. Goodie goodie.